Laborant med erfaring indenfor formulering af peptider og proteiner
Bioneer A/S søger en erfaren laborant med kendskab til kromatografiske analyseteknikker indenfor peptid- og proteinformulering til vores Bioneer:FARMA afdeling.
Bioneer A/S er en forskningsbaseret servicevirksomhed, ejet af Danmarks Tekniske Universitet. Bioneer A/S udfører forsknings- og udviklingsopgaver til Life Science-industrien og fungerer som et udvidet R&D-team for en bred vifte af virksomheder i både Danmark og globalt.
Bioneer:FARMA er lokaliseret på Institut for Farmaci på Københavns Universitet og gennemførelse af forskningsprojekter sker ofte i samarbejde med laboranter og forskere på instituttet. Bioneer:FARMA løser generelt forskningsopgaver inden for udvikling og karakterisering af lægemiddelformuleringer for danske og internationale virksomheder.
Som laborant deltager du i planlægning, forberedelse og udførelse af eksperimenter i samarbejde med den ansvarlige akademiker. Arbejdsopgaverne i forbindelse med udvikling og karakterisering af peptid- og proteinformulering vil typisk omfatte:
- Udvikling af UPLC-UV/LC-MS metoder og gennemførelse af analyser
- Håndtering og fremstilling af peptid- og proteinbaserede formuleringer
- Udvikling og karakterisering af peptid- og proteinbaserede formuleringer
- Evaluering af opløselighed og effekt af pH
- Fysisk/kemisk stabilitet af peptid- og proteinbaserede formuleringer
- Frysetørring og udvikling af frysetørrede formuleringer
Kvalifikationer
Du har en uddannelse som laborant, farmakonom, laboratorietekniker eller lignende og har gerne erfaring inden for lægemiddelforskning- og udvikling fra industrien. Praktisk erfaring med kromatografiske analyseteknikker (HPLC-UV/LC-MS) er centralt for stillingen. Derudover vil det være en fordel, hvis du har kendskab til håndtering og analyse af peptider og/eller proteiner.
Vi foretrækker kandidater der har erfaring med generelt laboratoriearbejde og enheds-operationer, samt erfaring med at håndtere analysedata ved hjælp af forskellige softwareløsninger og IT der er tilknyttet laboratorieudstyr.
Endelig er det vigtigt, at du kan håndtere at have flere bolde i luften samtidig, at du er kvalitetsbevidst i dit arbejde og at du er åben overfor nye arbejdsopgaver.
Vi kan tilbyde
En udfordrende stilling med høj faglighed, og en hverdag med spændende og varierende opgaver. Du vil blive en del af en mindre gruppe med 8 engagerede kollegaer, hvor der er plads til at gøre sig selv gældende og til at udfolde sig. Fordi vi er en mindre gruppe, gør vi meget ud af at være fleksible i tilrettelæggelse af arbejdsdagen og opgaver. Arbejdsstedet vil være på Institut for Farmaci på Østerbro.
For yderligere information, kontakt Lasse Saaby, Head of Operations Bioneer:FARMA, på telefon +45 29 16 24 75 eller via e-mail: lsa@bioneer-farma.dk
Send din ansøgning (helst som PDF) senest 3. december, 2023 til bioneer@bioneer.dk, eller til Bioneer A/S, Kogle Allé 2, DK-2970-Hørsholm, www.bioneer.dk
Mærk ansøgningen “Laborant, peptid/protein”.
Vi vil løbende indkalde til samtaler.
Om Bioneer
Bioneer A/S er en strategisk R&D-partner til biotek- og farmaceutiske virksomheder, der opererer globalt. Vi er specialister indenfor life science, der udvikler innovative løsninger gennem vores unikke knowhow og avancerede teknologier. Som et udvidet R&D-team for vores kunder hjælper vi med at udvikle og producere tidlige lægemiddelkandidater og generere vigtige præklinisk viden om mekanismer, effektivitet og sikkerhed. Med dedikerede og højtuddannede medarbejdere, topmoderne laboratoriefaciliteter og en historie på næsten 40 års drift, leverer vi innovative løsninger til Life Science-industrien. www.bioneer.dk