Studiejob/sabbatår stilling i vores økonomifunktion august 2022 – september 2023

En af Bioneers dygtige regnskabsmedarbejdere er på barsel fra juni 2022 og frem til oktober 2023, hvilket giver os mulighed for at få hjælp af dig i denne periode til at varetage nogle af hendes opgaver.

Vi forestiller os, at du kan tiltræde stillingen d. 1. august 2022 eller hurtigst muligt derefter, enten som studiemedhjælper 15-20 timer om ugen eller ca. 30 timer om ugen, hvis du holder et sabbatår.

Din baggrund kan være afsluttet handelsgymnasium, igangværende bachelor eller kandidatuddannelse på CBS eller DTU o.l.

I økonomiafdelingen vil du blive en del af et team på fire, hvor vi arbejder ud fra tillid og frihed under ansvar.

Dine opgaver er primært indenfor bogføring og afhængig af din baggrund forventes de at være:

  • Ansvar for kreditorfakturaer, herunder implementering af nye processer.
  • Ansvar for anlægsaktiver
  • Månedlig momsafstemning
  • Ad hoc

Der foreligger skriftlige instruktioner til det meste. Vi ved at en god introduktion til opgaverne er afgørende og der er altid søde kollegaer, der kan spørges og gerne hjælper.

Vi forventer, at du er åben og imødekommende som person, tager ansvar og ejerskab for dine opgaver, udviser engagement og bliver en integreret del af Bioneer. Vi vil sørge for læring og feedback i dagligdagen, så vi sikrer, at du udvikler dine kompetencer til brug for din nuværende/fremtidige karriere.

Vi anvender økonomisystemet Maconomy, som du vil blive grundigt instrueret i. Det vil desuden være en fordel, hvis du har bred erfaring med at arbejde i Excel, Outlook og med pdf’er.

Vi stiller en PC til rådighed, giver dig egen kontorplads samt tilbyder en konkurrencedygtig løn, og når du er lært op, vil der være mulighed for mere fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af dit arbejde. Derudover har vi en god frokostordning, dog med egenbetaling.

Stillingen er som udgangspunkt tidsbegrænset til barselsperioden.

Hos Bioneer betyder de personlige relationer meget og vi har et godt fællesskab på tværs af afdelinger og aldersgrupper. Vi er en biotekvirksomhed, der varetager produktion i vores laboratorier, men også banebrydende forskning på en lang række områder til nytte for samfundet.

Vores kontor og laboratorier er beliggende i Hørsholm, hvor der går flere busser (15E, 150S og 354) fra fx Nørreport eller Holte station og lige til døren, så det er nemt at komme hertil med offentlig transport fra København, Holte, Nivå og Kokkedal.

Hvis stillingen har din interesse er du velkommen til at sende en kort ansøgning og dit CV og ved spørgsmål kontakte

Kia Norsker, Finance manager: kno@bioneer.dk

Vi inviterer løbende ind til samtaler og forventer at afslutte ansættelsesprocessen senest d. 5. juli 2022.

Share this story...

GENERAL ENQUIRIES